Der er efterhånden mange træningsmuligheder i landets centre. Og online kommer der flere og flere udbydere af alle mulige former for træning.
Vi har kigget nærmere på de forskellige fitness trends og kommer med vores bud på, hvad der bliver de 6 hotteste i 2021.
1. Fitness trend: Kampsport
Motionsboksning har været ultra populært i Danmarks fitness centre og på verdensplan de seneste tre år. Det skyldes den gode cardiotræning, de varierede slagkombinationer og følelsen af at blive bedre for hver gang man træner.
Thaiboksning
Flere og flere er også begyndt at møde op til andre former for kampsportstræning. Heriblandt thaiboksning. Thaiboksning er allerede populært i lande som England og USA, men danskerne er så småt også begyndt at tage sporten til sig. Thaiboksning er ligesom fitness trenden boksning en sport, hvor du får en fantastisk cardio workout med sjove og varierende slagkombinationer. Det der adskiller thaiboksning fra almindelig boksning, er den ekstra dimension af spark og albuer. Det gør sporten teknisk svære, men også sjovere, da der er langt flere muligheder for at lave sjove kombinationer. Derudover giver den ekstra dimension også et bedre full body workout, da man bevæger benene noget mere.
BJJ
Brasiliansk Jiu Jitsu eller BJJ er også begyndt at blive populært især blandt mænd, og derfor ser vi den som en nyt fitness trend.
Det der gør bjj helt specielt er, at det er teknisk svært. Du fokuserer så meget på at lære nye teknikker, at du ikke lægger mærke til, at du forbrænder en masse kalorier i processen. Netop dette aspekt gør det tiltalende for personer, der normalt ikke er til kampsport. Derudover er der hverken slag eller spark tilknyttet til BJJ
2. Fitness trend: Træning i små grupper
Personlig træning er ikke længere for de rige og berømte. Det er blevet mere og mere populært blandt ”almindelige” mennesker. Og med small group training eller træning i mindre grupper, kan det blive en hver mands eje.
Træning i mindre grupper er i sært populært, da omkostningerne for klienten bliver skåret gevaldigt ned. Nu deler udøveren nemlig udgifterne med andre personer, som er med på holdet.
Udover at være billigere, er det en god måde at være sammen med vennerne på. Du griner og sveder og taler efter træning. Det betyder at du slår to fluer med et smæk. Du ser både vennerne og får trænet.
Vi spår derfor at small group training vil blive blandt de store fitness trends i 2021.
3. Fitness trend: Træningapps
Antallet af træningsapps er stødt stigende, og du kan downloade alt fra yoga timer, øvelsesbiblioteker, træningsprogrammer og hjemmetræning til din telefon.
Vi tror, at denne fitness trend vil fortsætte langt ind i fremtiden, og der vil i løbet af det næste år dukke endnu flere apps op.
En app, vi har et godt øje til, er appen BodySky. Her kan du som bruger/klient søge blandt et stort antal af personlige trænere i dit område. Du kan også vælge, hvilken type træning du ønsker. Vi tror på at denne app kan blive fitnessens svar på ”Momondo”
Det der gør platformen endnu mere speciel er, at det udover at være en søgeplatform er et bookingsystem. Det vil sige, udover at finde din personlige træner, kan du booke direkte med ham eller hende i systemet. Det betyder, at det gør processen yderst brugervenlig.
Træneren har så sin egen kalender, hvor personen kan holde styr på aftaler, bookinger og betalinger.
Denne 2-i-1-løsning gør, at vi tror, at platformen vil blive en af 2021 helt store fitness trends.
4. Fitness trend: Træning uden udstyr
Under Corona lockdown har fitness centrene holdt lukket. Det har gjort, at den normale fitness gænger har skulle finde alternative løsninger til træningen. Det er ofte blevet til træning uden udstyr, da udstyr er dyrt at erhverve sig. En enkelt kettlebell og egen kropsvægt kan være nok til at holde sig i gang. Vi mener, at mange vil fortsætte denne løsning, da de har udviklet deres øvelsesrepertoire og er blevet vant til denne løsning.
Man vil måske begynde at kombinere øvelser uden udstyr med udstyrsøvelser, så man får en anderledes træning. Så vi ser at fitness tendenser også vil rykke ind i fitness centrene og til den personlige træning.
Vi tror derfor at denne fitness trend vil fortsætte ind i 2021.
5. Fitness trend: Personlig træning
Personlig træning er kommet for at blive, og vi tror personlig træning bliver lige så populært i 2021, som det var i 2020 og 2019.
Det kan være svært at starte træningen på egen hånd, og de fleste stopper igen med træningen inden, de når deres mål. Grunden kan være mange, men vi ser ofte, det er fordi, det er svært at finde motivationen, når man møder stilstand.
I en hektisk hverdag med job, familie og venner, kan det være svært at sætte sig ind i hvordan man kommer videre i sit træningseventyr. Det er her en personlig træner er perfekt. Du betaler for en ekspertise, så du ikke selv skal bruge tid på research, programlægning osv.
Det ser ikke ud til vores arbejdsliv bliver mindre hektisk. Samtidig med at det er blevet økonomisk mere overkommeligt at købe timer hos en personlig træner. Tror vi at denne fitness trend vil fortsætte.
6. Fitness trend: Padel
Nummer 6 på listen er lidt af en outsider, da det ikke helt er en fitness tendens. Vi har valgt at tage den med, da mange forskellige typer personer spiller sporten.
Padel anses som den hurtigst voksende sport i verden. I Spanien er det den andenstørste sport, kun overgået af fodbold, og her vurderes det, at op til 10 millioner mennesker spiller padel i 1000 forskellige klubber. Hos vores nordiske naboer Sverige nærmer de sig 1000 baner på landsplan.
Danmark er også godt med, og vi tror, at den stigende kurve fortsætter i Danmark i 2021.
Padel er nemt at lære, og man spiller det ofte i par. Det gør, at det er en sport for alle og det kan spilles samme med venner, til firmaevents etc.
Vi tror at padel feberen fortsætter i Danmark i 2021.
Det var vores bud på de 5 største fitness trends i 2021. Har du nogle trends, du synes vi mangler eller nogle kommentarer til overstående, så skriv dem i kommentarfeltet.
Læg en kommentar