HYROX Training Club
Sporting Health Club
Sled push på SHC

HYROX CAMP

Road to Copenhagen
SHC Åboulevarden · Nørrebro
Optimalt for dig, der træner mod en HYROX-konkurrence i 2027, fx HYROX København

Klar til HYROX 2027? 12 uger på lukket hold, to fulde race-simulationer og en coach, der ved præcis, hvor dine minutter ligger.

12uger
12pladser
2race-sims
21fællespas
SHC ÅboulevardenÅboulevard 58, 2200 København N · Alle fællespas og begge race-simulationer
Find vej →
Ansøg om plads →

Opstart onsdag 06.01.2027 kl. 17.00

Race day

HYROX København · Bella Center

–DAGE
–TIMER
–MIN
–SEK

Overvejer du at stille op til HYROX i 2027? Så er januar tidspunktet at starte.

De fleste, der stiller til start, har trænet. Færre har trænet specifikt. Og næsten ingen ved, hvad deres sluttid bliver, før de står ved sled push med brændende ben og en puls, der siger noget andet end planen.

Det er den forskel, forløbet handler om. Du skal ikke være i konkurrenceform for at være med. Du skal bare være i gang.

Forløbet

Først teknik. Så tempo.

De første fire uger lærer du de otte stationer, reglerne og den rigtige teknik. Korrekt teknik efter reglerne kan i starten gøre dig langsommere, og det er meningen. Derfor kører vi først en fuld simulation i uge 5, når teknikken sidder. I uge 9, tre uger før racet, kører vi den igen. Så behøver du ikke håbe. Du kan regne.

Løb på tid med uret kørende
Uge 1–4

Intro og basics

Opstart onsdag 06.01. Øvelser, regler og forståelse: ski, sled push og farmers carry, så sled pull, row og wall balls, så burpee broad jump og walking lunges. I uge 4 samler vi alle 8.

Uge 5

Race-simulation 1

Fuld HYROX-simulation med 1000 m løb og tidtagning. Lørdag 06.02, 09.00–11.00. Tiden er dit udgangspunkt.

Uge 6–8

HYROX-specifikt

Endurance på ergs og stationer. Stationer tungere end på race day.

Uge 9

Race-simulation 2

Samme bane igen. Lørdag 06.03, 09.00–11.00. Nu ser du, hvor meget du har flyttet dig.

Uge 10–12

Konkurrenceuger

Workout og ernæring før konkurrencen, doubles-info, endurance og CPH-prep: venue og konkurrencedagen.

25.–28.03

HYROX København

Du stiller til start med en plan og et måltal.

Ons 31.03

Debrief

På Åboulevarden. Vi gennemgår dit race, dine tal og dit næste skridt.

Sådan træner du

To fællespas. Et program, der er dit.

Løb på curved treadmill
2 × ugen

Fællespas på lukket hold

Onsdag 17.00–18.00 og lørdag 09.00–10.00 på SHC Åboulevarden, Åboulevard 58, Nørrebro. Samme 12 mennesker hele vejen. Vi arbejder med stationsteknik, pacing og overgange. Overgangene er der, hvor de fleste taber deres race, og det er der, de fleste aldrig træner.

1–2 × ugen

Skræddersyet egentræning

Lagt af din coach og tilpasset dit niveau og dit mål. Starter du fra bunden, starter du med ét pas om ugen og bygger op. Du træner, når det passer dig, i det SHC-center, der ligger tættest på dig.

Tre spor

Alle træner ikke ens

Sandbag lunges på turf

Første race · gennemfør

Du har ikke kørt HYROX før og træner endnu ikke systematisk. Målet er at komme stærkt i mål med en tid, du kan bygge videre på.

Første race · med tidsmål

Du træner allerede fast. Vi sætter et konkret tal, og programmet bygges efter det.

Personlig rekord

Du har prøvet det før. Nu skal minutterne ned, og de skal ned det rigtige sted.

Fællespassene er fælles. Intensiteten er din.

Inkluderet

Det får du

  • 21 fællespas på lukket hold, onsdage og lørdage på Åboulevarden
  • 2 fulde race-simulationer med tidtagning og efterfølgende analyse
  • Skræddersyet egentræningsprogram fra din coach, opdateret gennem alle 12 uger
  • Løbende sparring med coach og hold i en lukket gruppe
  • Debrief-pas onsdag 31.03, ugen efter racet
  • Startbillet til et HYROX-race er ikke inkluderet.
Din chefcoach
Rikke Nielsen, HYROX-coach

Rikke Nielsen

Certificeret HYROX Coach · HYROX Judge

Rikke er HYROX-dommer og kender reglerne og banen indefra. Hun ved, hvor på banen folk taber tid, hvilke reps der bliver underkendt, og hvordan du pacer dig igennem otte stationer uden at gå død på de sidste to. Hun programmerer den kombination af styrke og udholdenhed, distancen kræver, også for dem, der starter fra nul.

Og så er hun holdets største cheerleader. Hun finder altid 10 % ekstra i din træning.

Hvem er forløbet for

Nybegyndere og letøvede med HYROX i kalenderen for 2027

High five efter træning

Du behøver ikke have kørt HYROX før, og du behøver ikke kunne slå nogen tider på forhånd. Du skal kunne træne tre gange om ugen fra uge 1 og bevæge dig 5 km i jævnt tempo, løbende, gående eller en blanding. Resten bygger vi.

Er du helt ny til træning, så skriv til os først. Så finder vi ud af, om du skal starte her eller et andet sted.

Race
Forløbet sigter mod HYROX København 25.–28.03.2027, men passer til ethvert HYROX-race i foråret. Billet købes separat hos HYROX.
Medlemskab
Aktivt SHC-medlemskab under hele forløbet (549 kr./md.). Er du ikke medlem, tegnes det ved optagelse med binding til 30.04.2027. Det giver adgang til alle SHC-centre, hvor du træner dine egentræningspas.
Pris
5.099 kr.
Betales ved tilmelding. Du kan dele beløbet op med Klarna.

Medlemskab afregnes særskilt. Personlig træning med din HYROX-coach kan tilkøbes.

12 pladser

Ansøg om plads

Det tager to minutter. Vi vender tilbage inden for 2 hverdage. Vi spørger ikke for at sortere folk fra. Vi spørger, så din coach kan lægge dit program, før du møder op første gang.

Det praktiske
Sted
SHC Åboulevarden, Åboulevard 58, 2200 København N. Fællespas, simulationer og debrief foregår her.
Egentræning
I det SHC-center, der passer dig bedst
Forløb
06.01.2027 – 31.03.2027
Fællespas
Onsdage 17.00–18.00 og lørdage 09.00–10.00, SHC Åboulevarden
Simulationer
Uge 5 (lørdag 06.02) og uge 9 (lørdag 06.03), 09.00–11.00, SHC Åboulevarden
Race
HYROX København, Bella Center, 25.–28.03.2027
Debrief
Onsdag 31.03
Spørgsmål
Sled pull
Pause efter workout
Coaching på holdet

Afbud, skader og det med småt

Skal jeg have købt billet?

Nej. Mange beslutter sig undervejs. Billetter til HYROX København er i salg hos HYROX. Programmet sigter mod København, men passer også til andre løb i foråret 2027.

Jeg skal løbe doubles. Kan jeg være med?

Ja. Programmet bygges ud fra dit niveau og dit mål. Er I to fra samme makkerpar, så ansøg hver for sig og skriv det i feltet om dit mål.

Hvad hvis jeg melder afbud?

Ved afbud inden forløbets start 06.01.2027 refunderes det fulde beløb. Efter opstart refunderes der ikke.

Hvad hvis jeg bliver skadet undervejs?

Så vurderer vi det konkret. Værdien af den resterende del af forløbet udbetales ikke, men tillægges din medlemskonto hos SHC.

Får jeg erstatning for pas, jeg ikke når?

Nej. Manglende fremmøde giver ikke ret til refusion eller erstatningspas.

Hvad sker der med mit medlemskab efter forløbet?

Det fortsætter på almindelige medlemsbetingelser.

Andre spørgsmål? Skriv til oliver@sportinghealthclub.dk