Hvilke overvejelser gør du dig, når du skal investere i dine medarbejder?

Som performance manager i Lunar er det utroligt vigtigt for mig at give medarbejderne mulighed for at udvikle deres kompetencer og samtidigt inspirere og motivere dem. Jeg ønsker at skabe en balance mellem arbejde og deres personlig velvære, som både er fysisk og psykisk. Det er vigtigt, at alle føler sig værdsat og udfordret. Derfor investerer vi i forskellige træningstilbud, workshops og kursustilbud, som udvikler og styrker den individuelle person, men som også lægger fokus på teambuilding og en stærk velfungerende gruppedynamik i firmaet.

Hvad er vigtigt for dig som leder i forhold til at skabe en god og attraktiv arbejdsplads?

Din indre og ydre helse har stor indflydelse på din energi og din præstation, så vi i Lunar vil gerne hjælpe og støtte medarbejderne med en attraktiv arbejdsplads, hvor der hele tiden er plads til udvikling. Vi fokuserer på at finde en god balance, hvor der er plads til at kunne træne og lære sig nye færdigheder i arbejdstiden.

Vi tilbyder stor variation i vores træningstilbud, så der er noget for alle. Træningstilbud, workshops og kurser giver dig både indre og ydre styrke og lærer dig noget nyt. Vi kombinerer dette med en sund og lækker madordning med den bedste ”brain fuel” til arbejdsdagen. Når krop og sind er i balance, er potentialet for din præstation i top.

Hvordan ser du, at man tiltrækker den rigtige arbejdskraft til Lunar?

Den rigtige arbejdskraft tiltrækkes af en helhedsløsning, som omfavner dig som person på alle parameter. Det er ikke kun arbejdsopgaverne, som skal være spændende og givende. Det er arbejdspladsen som helhed, hvor du som ansat føler, at dit liv hænger sammen i den travle hverdag, vi allesammen har. Lunar sætter stor fokus på sundhed og velvære men også på personlig udvikling. Når du arbejder for Lunar, får du muligheden for at fortsætte eller starte en aktiv sund livsstil, hvor din personlige helse er i fokus.

Hvordan ser den fremtidige arbejdsplads ud hos Lunar?

Den fremtidige arbejdsplads hos Lunar er først og fremmest fleksibel. Samtidig er det også en arbejdsplads, hvor medarbejderne skal belønnes og føle sig værdsat, og man skal have lyst til at komme ind på kontoret.

Lunar har ambitionen om at skabe et miljø, hvor alle medarbejdere kan yde deres bedste. Det er også derfor, at Lunar vil fortsætte med at have tilbud som træning i arbejdstiden og inspirationsworkshops om kost og velvære. Medarbejderne opfordres til at dyrke sport, passe på deres helbred, udfordre sig selv samt få tættere bånd til sine kollegaer.

Hvordan differentierer Lunar sig som arbejdsplads sammenlignet med andre banker i en branche, som bliver mere og mere digitaliseret?

Lunar differentierer sig især i forhold til fokusset på kontoret og arbejdsmiljøet. I mange digitale virksomheder er medarbejderne ofte spredt over hele verden, men i Lunar spiller kontorerne en stor rolle. Kontorerne skal være et sted, hvor medarbejderne gerne vil komme ind, hvor de bliver inspireret, og hvor der er et arbejdsmiljø og kollegialt fællesskab. Du skal have lyst til at møde ind. Det er vi i høj grad lykkedes med i Lunar.

Selvom man som medarbejder har muligheden for at arbejde hjemmefra, så tilvælger mange at komme ind på kontoret på grund af de gode faciliteter, spændende oplæg eller muligheden for at lære nye sportsgrene sammen med sine kollegaer. Det er efterhånden ret unikt i en branche, hvor alt bliver mere digitalt. Det kollegiale fællesskab under Corona krisen har foregået over Zoom og Teams.

Hvad betyder fysisk og mental sundhed for dig?

Det er utroligt vigtigt at finde denne balance med både fysisk og mental sundhed for at undgå stress. Man må gerne have travlt men ikke komme op på et niveau af konstant stress. Når man finder en rytme og kontinuitet i sin træning og en sund kost, opnår man mere fokus og glæde i livet. Din livskvalitet øges, og dit sind bliver skarpere. For mig er det afgørende at prioritere min sundhed for at forbedre min personlige udvikling og stå stærkere på alle plan også for at være den bedste version af mig selv på arbejdspladsen.

Ønsker du holdtræning i din virksomhed? Book en samtale med os hér