Tid er penge. Og som personlig træner oplever du ligesom andre selvstændige sandheden i det gamle ordsprog i en hverdag, hvor ubetalt administrationsarbejde, forberedelsestid og forretningsudvikling er normen. Det er derfor en god idé at udnytte din tid bedst muligt ved at effektivisere dine arbejdsprocesser og opgaver. Heldigvis er der udviklet en række smarte apps, der hjælper dig med at frigøre mere arbejdstid.

Læs her; Hvordan du får succes som personlig træner

Effektiv tidsstyring: Vejen til et velbalanceret liv som personlig træner

Dit levebrød og forretning afhænger af, at du administrerer din tid ordentligt og effektivt. Start med at få styr på din kalender, hvor du booker timer og arbejdsblokke ind på ugebasis. Hvis du planlægger din arbejdsuge systematisk, undgår du unødigt tidsspild, som kvæler din produktivitet. Det handler ikke alene om at administrere din arbejdstid ordentligt, men i høj grad om mere tid til dig selv. Tid til at slappe af og køre dine egne træningssæt igennem og være social. Et velbalanceret liv giver dig den nødvendige energi og overskud til at præstere på højt plan.

Uddeleger og effektiviser administration og arbejdsopgaver så vidt muligt. Det frigiver tid og energi, så du kan levere kvalitets undervisning og service. Det er en hjørnesten for at drive en god virksomhed. Du kan med fordel gøre brug af en bred vifte af apps til at løse eller optimere flere af din administrative opgaver. Når de monotone arbejdsopgaver forsvinder fra dit bord eller simplificeres, bliver der mere tid til overs til det sjove.

Hvordan vælger du den rette personlige træner app til dine behov?

Vælg de(n) rette apps ved at undersøge, hvilke funktioner og værktøjer de tilbyder, og hvorledes de opfylder dine behov. Begynd med at vurdere appens brugervenlighed. Du skal gå efter en så nem og intuitiv app som muligt. Er den besværlig at bruge, må du vurdere om det tidsmæssigt er værd at sætte sig ind i at benytte den korrekt. Læs hvad andre skriver om appen og dens kvalitet, pålidelighed og effektivitet. Slutteligt må du vurdere, om appen er sin pris værd i forhold til den tidsmæssig besparelse, den tilbyder og om der plads i dit budget til den.

På listen springer vi let hen over de mest indlysende apps: Der findes få trænere i dag, der ikke kender til og ved at Instagram, Facebook og Tiktok kan være attraktive og nemme markedsføringsplatforme at bruge.  Vi springer i stedet hen til det ukendte terræn.

Lad os komme til sagen, så du kan hente de apps der vil frigive værdifuld tid i din kalender.

 

De seks bedste apps til personlige trænere

Disse apps vil alle kunne aflaste din arbejdsmængde, hvis du implementerer dem korrekt. På sigt kan det give dig flere guldmønter i forretningen ved at frigive mere tid i din kalender på dagligt og ugentlig plan. Tid du enten kan bruge til at undervise flere klienter eller udvikle din forretning og søsætte nye projekter. Har du en god pakket kalender, er det heller ikke forbudt at bruge tiden på dig selv, så du sikrer at kvaliteten holdes i top.

Quickcoach: Den essentielle personlige træner app

Quickcoach er et gratis og professionelt coaching program lavet af trænere til trænere. Her kan du udarbejde træningsprogrammer og templates til dine klienter. Der er rig mulighed for at følge med i dine klienters fremgang, og hvordan de gennemfører og holder deres træning.  Samtidig kan du opbygge dit eget træningsbibliotek med videoer fra nettet og vedhæfte dem i træningsprogrammet. Der er også mulighed for, at dine klienter kan hente dit træningsprogram ned som en app på telefonen. Hvis du betaler for pro pakken, har du ligeledes mulighed for at designe din egen app og i snarlig fremtid sende fakturaer.

Dinero: Frigør tid med dette regnskabsprogram

Regnskabsprogrammet Dinero kan fås i både en gratis og pro udgave. Igennem programmet kommer du til at spare en stor mængde tid på fakturering, bogføring og regnskab. Alle sammen nogle meget kedelig og krævende opgaver for os almindelig dødelige. Samtidigt kan du danne dig et overblik over dine indtægter, udgifter, dine kunder og få rapporter over din virksomheds økonomiske aktivitet. Du kan endda scanne din bogførte bilag og tjekke, om du har penge til gode eller ej, efter at skat har banket på døren.

https://dinero.dk/

 

Notion: Den alt-i-en app til effektiv opgave- og tidsstyring for personlige trænere

Leder du efter et værktøj, hvor du kan administrere din tid og opgaver, så kan Notion være et stærkt bud. Her har du rig mulighed for at lagre alle dine træningsnoter, idéer, projekter, uddannelses og praktisk viden og erfaring. Du kan endda brainstorme og skrive gode idéer ned til forretningsudvikling, markedsføring eller noget tredje. F.eks. kan du skrive content idéer ned, mens du er på farten eller opdatere din to-do-liste og gennemføre den dagligt. Programmet kan lidt af det hele og er gratis for enkeltmandsvirksomheder.

https://www.notion.so/

personlig træner app

Evernote: Din notesbog i app format

Evernote er en app der er særdeles god til at opbevare dine træningsnoter for hver enkelte klient eller dine uddannelses- og kursus noter med videre. Her har du også mulighed for at oprette to-do-lists, synkronisere din kalender, noter og daglige opgaver med hinanden. Så du kan optimere din kalender og tidsbrug.

https://evernote.com/

Setmore: En tidsbesparende booking app for personlige trænere

Der findes utallige booking applikationer og programmer derude. Hvis du står og mangler en app til at klare booking for dig, er Setmore en stærk spiler på markedet. Med deres app kan du oprette bookings, integrere det i din kalender og tage imod betalinger sikkert og smertefrit online. Samtidigt kan du visse anbefalinger fra tidligere og nuværende klienter. Du har også mulighed for at oprette en landingsside med din trænerprofil på deres app. DU kan bruge programmet uafhængigt af egen hjemmeside eller i samhørighed med din egen hjemmeside.

https://www.setmore.com/

perrsonlig træner app

Nudge Coach: Motivationsapp til dine klienter

Nudge Coach er for dig, som mangler et solidt værktøj til at motivere dine klienter og hjælpe dem med at ændre deres adfærd. Appen hjælper dig med at opsætte mål eller udfordringer til dine klienter, hvor du kan følge deres fremgang. Det er et værktøj, du kan bruge til at hjælpe dine klienter med at opbygge disciplin og tage ansvaret for deres mål. App’en er nem at integrere med andre fitness og sundheds apps. Nudge Coach er derfor ideel for dig, der går meget op i at støtte og hjælpe din klienter med adfærdsændring og motivation under et forløb.

https://nudgecoach.com/

Implementering af apps i din hverdag som personlig træner

Snus omkring i de forskellige apps: Læs om applikationer og test, hvordan de virker og passer ind i din arbejdsdag. Det handler om, at de skal være nemme, intuitive og smarte at bruge. Helst og gerne fra start, men om ikke andet efter kort tid. Så du kan effektivisere din arbejdstid.

Vælg de apps der fungerer og passer til dig, så du kan få den maksimale gevinst.

Vær varsom med din tid, for det er den eneste valuta, du ikke kan få igen.