Intet sætter en stopper for din træning, som smerter og håndskader. De kan bryde dit opbygget momentum og skade din etableret træningsrytme.
Hvis du kan gå udenom de håndledssmerter og håndskader når du træner, er du allerede flere skridt tættere på dit mål.
Læs vores tips til, hvordan du beskytter dine håndled, hænder, knoer og fingre. Lær samtidigt, hvordan du sørger for at slå ordentligt, så du kan slå uden at skade din hånd eller dit håndled.
Håndbind til boksning
Håndbindets vigtigste funktion er at holde dit håndled lige og reducere risikoen for uheldige bevægelser og vrid. De giver et ekstra lag polstring omkring dine knoer og er stødabsorberende, når du slår og parerer slag. Håndbindet hjælper dig med at holde din knytnæve fast, så dine knoer er beskyttet. Du fastgør tommelfingeren, så den ikke flagrer rundt og risikerer at blive udsat.
I traditionel kampsport ligger du ofte vægt på at slå uden opbundet hænder og handsker. Idéen er, at du skal lære at stabilisere håndleddet uden hjælpemidler. På den måde lærer du korrekt teknik og bygger stærke håndled imens, fordi du er nødsaget til at slå med en slagkraft dit håndled kan håndtere. Der er også flere boksetræner af den gamle skole, som af samme grund holder fast i denne idé ved slagtræningen i ny og næ. Vi anbefaler det dog ikke, hvis du er nybegynder eller træner på egen hånd.
Læs her, hvordan du lægger dit håndbind, så du klar til boksning
Køb den rigtige boksehandske og undgå håndskader
Hvis du finder den rigtige boksehandske kan du undgå mange skader. Billige handsker har ofte lidt til ingen støtte og beskyttelse. Det øger chancen for, at du får gener, smerter eller håndskader, især hvis du slår lidt uheldigt eller for hårdt i forhold til, hvad dit håndled kan klare. Når du køber kvalitetsboksehandsker, betaler du for at beskyttelse og undgår derved skader. Det er derfor det sidste sted, du vil spare penge, når det kommer til træningsudstyr.
Sådan tager du din boksehandsker på korrekt og undgår håndskader
Det er vigtigt, at du tager dine boksehandsker korrekt på, så du får den rette støtte og beskyttelse. Du skal derfor sørge for at trykke din hånd helt frem i handsken og lave en solid knytnæve, når du tager handsken på. Normalt skal boksehandsker også slås til. Derfor er det helt okay, hvis du mærker, at de presser lidt på fingrene, når du slår, så længe det ikke er ubehageligt eller smertefuldt. Hvis det er ubehageligt eller smertefuldt, kan det skyldes handskens design ikke passer til dig. Det kan derfor være, at du skal prøve et par andre handsker.
Slå korrekt
Når det kommer til at slå med knoerne, er der flere synspunkter og måder at gøre det på. Den mest etableret måde at slå på er, at du rammer med 1. og 2. kno (pege- og langfingeren), som er de to knoer, der bedst kan håndtere kraften. Andre argumenterer dog for at slå med 2., 3. og 4. knoerne (lange-, ring-, og lillefingeren), da det placerer dit håndled i en mere støttende position. Jo bedre støttet dit håndled er, jo hårdere burde du i teorien kunne slå. Dog kan det ofte for begyndere være en god idé at slå med 1. og 2. knoerne, da du slipper for at udsætte din lillefinger, hvis du skulle ramme forkert eller upræcist.
Den rette håndledsposition
Hvis du slår med de rette knoer, vil det ofte medfører en bedre håndledsposition. Det handler om at stable din knogler i en lige linje, når du slår. Det vil sige, knoer og håndled er på linje. På den måde sikrer du, at rekyllet fra dit slag går igennem din knogler og tilbage til dit kropcenter fremfor at gå i håndleddet, hvis du f.eks. bøjer det. Du vil gerne stabilisere dit håndled, hver gang du slår, så det ikke bøjer eller laver uhensigtsmæssigt bevægelser og vrid. Det er nemt med lige slag, men oftere meget sværere, når det kommer til cirkulære slag, som hooks og uppercuts. Nybegyndere har ofte en tendens til at bøje håndleddene for at få en bedre vinkel på deres slag. I stedet for at kompensere i håndleddet, burde du fokusere på at lave mere kropsrotation og/eller justere dit forarbejdet. Det er vigtigt, at du arbejder med at stabilisere håndleddet, selvom du bruger håndbind og handsker. Ellers risikerer du at gener, smerter og potentielle skader kommer senere i takt med, at du slår hårdere.
Følg overstående guide og gå fri fra gener
Hvis du følger ovenstående guide, burde du gå fri for større gener, smerter og skader, som kunne dukke op på sigt. Du kan også bruge information til at slippe af med eventuelt ubehag eller smerter du har nu, hvis du er varsom. Det vigtigt at pointere at, hvis du har længerevarende stærke smerter, ubehag, så anbefaler vi, at du får kigget på det hos en professionel.
Husk du altid kan vende tilbage til artiklen, hvis du støder på gener eller smerter og blive klogere på, hvorfor de opstår. Det kan hjælpe dig med at slippe af med små problemer før de bliver til store skadesproblematikker, der indvirker din træning negativt.
Læg en kommentar