Du kender det sikkert, du kommer fem minutter inden din boksetræning starter. Så du tænker, at du lige kan nå at lægge dit håndbind. Du binder det nogle gange rundt om håndleddet, og op mellem fingrene, så er du klar. Træningen begynder, og du får slået nogle kombinationer på plethandskerne.

Der går dog ikke længe før dine håndbind begynder at løsne sig, og du får ondt i håndledende, når du kaster det ene slag efter det andet.

Men bare roligt du er ikke den eneste, der oplever dette, og der er hjælp at hente! I denne artikel vil vi fortælle dig, hvordan du nemt og hurtigt lægger dit håndbind, så du kan få en god boksetræning uden smerter.

Vi har udover denne artikel valgt at lave to små korte videoer, da det ofte kan være lettere at forstå, når man ser tingene visuelt. I videoerne vil Carlos og David fortælle dig to forskellige måder, du kan lægge dit håndbind på.

 

Håndbind beskytter din hånd

Mange tror fejlagtigt at håndbindet skal beskytte deres knoer mod stød. Det er ikke tilfældet, da det er boksehandskens polstring, der er til for dette. Håndbindet er derimod lavet til at beskytte dine håndled, fingre og hele hånden. Det er derfor vigtigt, at dine led ikke kan bevæge sig frit, efter du har lagt dit håndbind.

 

 

Beskyt hele hånden jævnt

Carlos har en fin måde at lægge et håndbind, der beskytter hele hånden jævnt. Har du dog problemer med håndleddet, vil vi foreslå at du ser på Davids metode.

  1. Start med at sætte tommelfingeren igennem lykken, og læg derefter bindet over håndryggen.
  2. Kør håndbindet tre – fire gange stramt rundt om håndleddet. Kør det derefter en enkelt gang højere op på håndryggen
  3. Før hånbindet op igennem håndfladen og kør håndbindet 3 – 4 gange over knoerne.
  4. Kør derefter håndbindet ned om tommelfingeren og op mellem lillefingeren og ringfingeren. Lav nu et kryds med håndbindet over håndryggen.
  5. Fortsæt med at gøre det samme på alle fingrene, og afslut med at køre håndbindet en gang rundt om tommelfingeren og hele hånden som støtte.
  6. Til sidst kan du afslutte med at føre det overskydende håndbind rundt om håndleddet.

 

 

Ekstra fokus på beskyttelse af håndleddet

Hvis du er en af dem, der har ekstra problemer med dit håndled, vil vi foreslå, at du bruger Davids metode til at binde dit håndbind.

Sæt tommelfingeren i lykken med syningen indad. Kør håndbindet en enkel gang rundt om håndleddet.

  1. Kør håndbindet op mellem lillefingeren og ringfingeren og derefter ned om tommelfingeren.
  2. Fortsæt sådan med alle fingrene
  3. Før håndbindet en gang rund om håndleddet.
  4. Derfra laver du et kryds over håndfladen og slutter af med at tage håndbindet om håndleddet.
  5. Fortsætte dette to – tre gange.
  6. Herfra kører du op om tommelfingeren og rundt om håndleddet to gange
  7. Kørt derefter op over knoerne og ned om håndleddet
  8. Lav krydset
  9. Slut af med at spænde håndbindet om håndleddet.

Leder du efter gode håndbind til din næste boksetime, kunne SHC håndbind være en god mulighed.

Se håndbind