Du er sandsynligvis endt her, fordi du gerne vil vide mere om personlig træning. Helt konkret vil du sikkert vide mere om, hvad du kan forvente af et personligt trænerforløb. Herunder, hvordan et forløb typisk forgår og hvilke resultater, du kan forvente at få ud af det. Med andre ord vil du gerne vide, hvad du får for dine penge.

Vi prøver at besvare alle dine spørgsmål i denne artikel

Hvad er et personlig træner forløb?

Når du skal have et personlig træner forløb, hyrer du en træner, som hjælper dig med at nå dine træningsmål. Du vil gerne hyre en træner med baggrundsviden, færdigheder og evner, der matcher dine mål. Den personlige træner tilrettelægger et træningsprogram og instruerer dig i øvelser, som får dig hurtigere, mere effektivt og sikkert i mål. Løbende vil din personlige trænere rette din teknik, så du udfører dem rigtigt. Du får også vejledning og rådgivning om træning, helbred, sundhed, kost, restitution og meget mere. Den personlige træner vil i samarbejde med dig monitorere din udvikling for at sikre at den går den rigtige vej. Han/hun vil i nogle tilfælde foretage justeringer i dit træningsprogram og øvelser – så du er sikker på, du når i mål på den hurtigste og sikreste måde.

Hele kernen i det personlige trænerforløb er, at det bliver tilrettelagt ud fra dine behov, forudsætninger og mål. Du skal derfor finde et træningsforløb, som er skræddersyet ud fra dit liv, mentale og fysiske tilstand samt dine tekniske evner. Nøglen til at du kommer succesfuldt i mål finder du i det personlige. Derfor foregår de fleste personligt træningsforløb en-til-en.

Træningsforløb efter interesse

Du kan finde et forløb med en personlig træner inden for en bred vifte af træningsformer og tilgange. Overordnet kan du finde forløb inden for kampsport, styrketræning, mobilitet og bevægelsestræning. Under hver kategori vil der så være flere underkategorier. Under styrketræning kan du f.eks. få en træner, der specialiserer sig i vægttab, olympisk løft, funktionel træning, gymnastik, calisthenics, sports specifik træning eller genoptræning. Uanset dine træningsmål, udfordringer og forudsætninger kan du finde en træner derude, som kan hjælpe dig. Det handler om at finde en træner, der har et træningsfokus og en baggrund, du interesser dig for eller, som passer til dine behov, mål og forudsætninger.

Book en konsultation eller en kickstarter i dag.

Artikel fortsætter under billedet.

personlig træner forløb

Hvorfor vælge et personligt træningsforløb

Med en garvet personlig træner får du direkte adgang til mange års teoretisk, praktisk og personlig erfaring. Du får lov til at plukke frugten af alt det hårde arbejde, de frustrationer, gennembrud og lektioner, din personlige træner har gjort sig i løbet af sin karriere, og det gør at du kan komme hurtigere i mål.

Motivation er ingen barriere

Hvis du mangler motivation og tager mange træningspauser i løbet af året, så kan du finde hjælp hos en personlig træner. Du får støtte, opbakning og redskaber til at holde din motivation højt, og du udvikler din disciplin med tiden. Du opbygger vaner, så du altid kommer afsted, selvom motivationen svigter eller dit skema er hektisk. Din træner sørger for at variere din træning, så den bliver sjovere, mere motiverende og spændende – han/hun introducerer nye elementer og øvelser løbende. Med en personlig træner, får du en person, der støtter op om positive livsbeslutninger, vaneændringer og livsførelse. Med en personlig træner ved din side, får du en, der gør sit ypperste for, at du får de bedste forudsætninger for at nå i mål. Du får ikke en bedre støtte, vejleder og rådgiver på vejen mod dine træningsmål.

Få mere selvtillid, overskud og viden med et personligt trænerforløb

En personlig træner kan give dig mere selvtillid og tryghed i træningscenteret. Med tiden får du mere mod og overskud til at træne hårdere og mere effektivt, som vil smitte af på dine træningsresultater. Du vil få mere energi og lyst til at træne. Du får opbygget dit træningsfundament, som gør det nemmere at vedholde dine træningsvaner på langt sigt.

I takt med dit personlige trænerforløb udvikler sig, får du mere viden om, hvordan du træner din krop og dine træningssessioner sammensættes. Du bliver derfor gradvist en træningshaj. Det betyder, at du på sigt får forudsætninger for at være selvkørende. De fleste vælger trods dette at holde fast i deres personlige træner, fordi de er så glade for værdien.

Nye mål dukker op igennem et træningsforløb

Samtidigt med at du kommer længere i dit trænerforløb og tættere på dit mål – vil nye mål give sig til syne. Du får med andre ord en smag for træning, bevægelse og sport. F.eks. efter et succesfuldt vægttabsforløb kan det være, at du får lyst til at prøve at dyrke kickboksning. I forlængelse heraf kan et personligt trænerforløb være en måde at udforske nye træningstilgange og metoder. En måde at prøve noget nyt på.

Du vil sandsynligvis som de fleste andre opleve, at du kan få nogle rigtig hyggelige og sjove træningssessioner sammen med din personlige træner. Med tiden vil du opbygge en form for venskabelig relation til din træner, ofte igennem snak, der foregår mellem dine øvelser

Det er vigtigt at pointere at hele trænerforløbet både afhænger af dig og din træner. Du er ligesom din træner med til at præge den enkelte session og hele træningsforløbet.

Læs videre nedenfor at få indblik i, hvordan træningsforløbet udspiller sig.

Artikel fortsætter under billedet.

personlig træner forløb

Hvordan udspiller det personlige træningsforløb sig?

Et velstruktureret personlig træningsforløb vil uanset om det foregår inden for kampsport, styrketræning eller noget tredje starte med en indledende samtale. Formålet med introduktionssamtalen er at give din træner et indblik i dine træningsmål, motivation, udfordringer, hindringer og forudsætninger. I takt med at du svarer på trænerens spørgsmål, vil du opleve, hvordan du bliver klogere på dig selv. Introduktionssamtalen er en forudsætning for, at du kan få et solidt træningsforløb, som er tilpasset dig. Det vil sige, at både træningsfrekvens, programlægning, øvelsesvalg, løbende justeringer, progressioner og regressioner sammensættes ud fra dine behov, forudsætninger og mål. Det er også vigtigt i bliver enig om en pris, som kan svinge meget alt efter, hvilken træner du vælger.

Under forløbet vil du få tekniske rettelser og feedback på din træningsøvelser. Din træningsudvikling vil tage kvantespring, . Du vil løfte tungere og præstere bedre. Du vil slippe frustrationer og undgå tidsspild på dumme skader, overtræning, dårlig træningsplanlægning og ringe teknik.

Sideløbende giver de fleste trænere råd og vejledning om kost, generel sundhed, restitution, performance og supplerende træning, der støtter op om dit mål. Du får derfor erfaringer og viden, som overgår de upersonlige, generaliserende og ofte ekstreme tips og tricks, der deles på YouTube eller de sociale medier.

Hvor lang tid varer et personlig træner forløb?

På de fleste personlig træner forløb træner du 2-3 gange om ugen og et forløb kan vare alt mellem 6 – 18 uger.

En del af dit træningsforløb vil involvere en løbende eller periodisk evaluering, dialog og refleksion over forløbets fremgang. Helt konkret om du i samarbejde med din træner bevæger dig i rette hastighed mod dit mål. Det er afgørende, at dit træningsforløb løbende bliver evalueret, så din træner kan foretage justeringerer i din træning eller i dine sideliggende aktiviteter. Træneren måler din fremgang imod målet.

Hvis du har nogle spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet nedenunder.

Tag en samtale med en personlig træner nu!